23948sdkhjf

Amerikansk detailkæde skuffer med prognose

Forsigtige amerikanske forbrugere får detailgiganten Macy's til at skrue ned for forventningerne til salg og overskud i 2025/26.

Prognosen rammer kæden under analytikernes forventninger, skriver Bloomberg News.

Det største stormagasin i USA venter et nettosalg i indeværende regnskabsår mellem 21-21,4 mia. dollar mod ventet 21,66 mia. dollar i 2025/26. Prognosen inkluderer fald i omsætningen fra lukningen af mere end 60 af Macy's butikker sidste år.

Heller ikke onlinesalget kan holde takten. Macy's forventer, at salg fra onlinehandlen og butikker, der har været åbne i mindst et år, vil falde op til 2 pct. i det skræve regnskabsår i forhold til det netop afsluttede.

At analytikernes havde sat næsen op efter mere skyldes blandt andet en plan, som topchef Tony Spring lovede, da han overtog roret sidste år. Ved den lejlighed spåede han, at det sammenlignelige salg ville stige med en lav encifret procentdel med start i 2025. Udover de 64 lukkede butikker sidste år er der planlagt lukninger af yderligere 86 butikker i løbet af de næste to år.

Også prognosen for den justerede indtjening per aktie skuffer med et interval på 2,05-2,25 dollar. Her var forventningen 2,31 dollar per aktie.

Aktien falder 3,1 pct. i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05